Vores restaurants fremtid bliver tirsdag den 24. november kl. 18.00 politisk behandlet i Hvidovre Kommune, kommunalbestyrelsen.
Det bliver meget spændende og vi håber, at vores politikere følger bestyrelsens ønske om at de nuværende overordnede rammer for forpagtningen i HBC-hallen bevares, så restauranten fortsat kan drives som et professionelt produktionskøkken med mulighed for kommerciel selskabsdrift og catering.
Bestyrelsen er af den opfattelse, at det med vores aktive deltagelse i udvælgelsen af en ny forpagter vil være muligt at indgå en forpagtningsaftale med en forpagter, der har de fornødne kompetencer og indstilling.
Det er vigtigt for os at politikerne følger bestyrelsens anbefaling.
HBC-restauranten er "klubbens sociale hjerte", hvor vores medlemmer i alle aldersgrupper kommer og hvor sociale relationer og fællesskaber styrkes og dyrkes ved siden af de sportslige relationer i hallen.
I forhold til den nuværende drift har kommunen indtil videre meddelt, at benyttelse af køkkenet i HBC-hallen kun må finde sted i begrænset omfang og til egen brug.
Det betyder, at køkkenet kun må benyttes til interne klubarrangementer.
Vi har desværre ikke længere mulighed for at betjene køkkenet på hverdag.
Vi vil derfor til vores kommende bestyrelsesmøde drøfte muligheden for en alternativ drift, indtil Hvidovre Kommunen har truffet en endelig beslutning for restaurantens fremtid.
Hvis du står overfor et større internt arrangement, hvor du får brug for ”restauranten” og køkkenet skal du kontakte vores næstformand Helle Guldborg på mail: helleguldborg@hotmail.com
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
